Oplever du synligt hårtab? Mange mennesker oplever, at hårpragten ændrer sig gennem livet, og for nogle kan det have betydning for både selvopfattelse og daglig trivsel. De mest udbredte årsager til hårtab er arvelighed, hormonelle ændringer, ernæringsmæssige faktorer eller længerevarende stress. Mange søger behandling for at standse eller begrænse processen, hvilket kan have stor betydning for den enkeltes velbefindende. Mænd og kvinder kan begge udvikle hårtab gennem livet i varierende former og mønstre. Det kan komme langsomt eller optræde mere pludseligt, og mulighederne for behandling spænder fra medicinske løsninger til kirurgiske procedurer.

Hvorfor opstår hårtab

Hårtab har ofte et komplekst årsagsbillede, hvor både arv, hormoner, kost og psykologiske forhold spiller ind. Herunder ser man forskellige manifestationer alt efter køn og alder. At forstå den underliggende årsag er vigtigt, så den rette behandling vælges.

Hårtab, der skyldes arvelige dispositioner, rammer mange og forekommer ofte tidligere hos mænd end hos kvinder. Hormoner påvirker også hårets cyklus betydeligt, og især hormonelle vækstforstyrrelser kan spille ind hos begge køn. Ernæringsmæssige mangler, herunder mangel på jern eller protein, ses hos både yngre og ældre, mens stressrelateret hårtab kan opstå i forbindelse med markante livsændringer eller sygdom.

Arvelige faktorer hos mænd og kvinder

Genetiske forhold bestemmer, hvem der er i risiko for hårtab, og ofte kan man se tydelige familiemønstre. Hos mænd udvikler det sig tit som klassisk mandlig skaldethed med begyndende udtynding omkring tindingerne eller issen allerede fra 20’erne. Hos kvinder ses der typisk en mere diffus udtynding fordelt over hovedbunden, ofte med bibeholdt hårlinje. Risikoen stiger, hvis hårtab i familien er startet tidligt. Denne tidlige debut hænger ofte sammen med en hurtigere progression.

Hormonelle årsager til hårtab

Hormonelle svingninger er med til at styre hårets normale vækstfaser. Hos mænd kan stigninger i DHT, som er et biprodukt af testosteron, føre til, at hårsækkene svækkes. Dette kan give varigt hårtab. Hos kvinder svinger hormonerne naturligt ved overgangsalder, graviditet eller ved visse hormonforstyrrelser. Ændrede niveauer af eksempelvis østrogen kan også føre til diffus udtynding. Nogle lægemidler, som hormonbehandling eller p-piller, har ligeledes en effekt på hårets vækstbetingelser.

Ernæringsmæssig betydning

Kostmønster og næringsindtag er væsentligt for hårvækst. Jernmangel, især hos kvinder, kan føre til mere sparsom hårvækst. Også proteinmangel og utilstrækkelige mængder af B-vitaminer, især biotin, samt mineraler som zink kan forringe hårets kvalitet. Strenge diæter, vægttab eller ensidig kost kan føre til, at kroppens ressourcer prioriteres til andre funktioner end hårvækst, hvilket resulterer i mere skrøbeligt eller tyndt hår.

Psykologiske faktorer og stress

Stress påvirker kroppens hormonbalance, hvilket kan føre til midlertidigt hårtab. Særligt stresshormonet kortisol udløser tilstande som telogen effluvium, hvor mange hårsække går i hviletilstand, så hår falder af efter flere måneder. Livskriser, alvorlig sygdom eller en længerevarende presset hverdag kan føre til hårtab, som dog i de fleste tilfælde vil gå tilbage, når balancen genoprettes.

Behandlingsmuligheder ved hårtab

Der findes flere tilgange til behandling af hårtab, alt efter behov og hårtabets omfang. Medicinske præparater vælges ofte som første skridt, mens kirurgiske indgreb kan give mulighed for genskabelse af hår i mere områder, hvor der er dannet permanente mangler.

Medicinsk behandling

Behandling med medicin omfatter i hovedregel minoxidil og finasterid. Minoxidil påføres som væske på hovedbunden og har en dokumenteret effekt på at stimulere blodcirkulationen, hvilket kan forbedre hårets vækstvilkår, hvis behandlingen startes tidligt og fortsættes kontinuerligt.

Finasterid anvendes primært til mænd som tabletter og virker ved at reducere hormonet, som forbindes med mandligt hårtab. Begge præparater virker for nogen, men ikke for alle, og det kan tage flere måneder, før effekten kan vurderes.

Hårtransplantation og kirurgiske løsninger

Kirurgiske løsninger, som eksempelvis hårtransplantation, benyttes hvis medicin ikke har tilstrækkelig effekt. Der findes forskellige transplantationsmetoder. FUE-metoden indebærer, at enkelte hårsække tages fra områder med fyldigere hår og placeres i de områder, hvor håret er blevet tyndt. FUT-metoden er en alternativ teknik, hvor en smal hudstribe med flere hårsække flyttes.

Proceduren varer som oftest mellem fire og otte timer, og de første resultater ses efter nogle måneder, men først efter et års tid kan man vurdere den endelige effekt. De transplanterede hår følger almindelige vækstcyklusser, hvilket betyder, at resultatet som oftest anses for vedvarende. Hårtransplantation kræver en vurdering af hårets kvalitet og hvorvidt donorområderne er tilstrækkeligt kraftige. For mange fører behandlingen til større tilfredshed med udseendet, især hvis anden behandling ikke har givet det ønskede resultat.